top of page
Sidste Akt
Så er der gang i ”den gamle garde” på Sprøjtehusteatret.
”Sidste akt” af Noel Coward – oversat af Edward Fleming – handler om 7 forhenværende skuespillerinder, der har bo-fællesskab i et alderdomshjem ”Kulissen”, ledet af en mandhaftig, men kærlig forstanderinde.
Damerne har bestemt ikke ”glemt” at spille teater. Dagen går med hyggelige sysler og små hentydninger og drillerier om fortiden. Endvidere ønsker man sig en overdækket terrasse, så solen kan nydes det meste af året.
Man venter en nye beboer og ved dennes ankomst, dukker fortidens skygger op i fuldt flor og handlingen tager fart. Den sympatiske sekretær for bestyrelsen – og bindeled til damerne, en ældre beundrer, der trofast besøger sin ”gamle flamme” – en selskabsdame, en lidt klodset stuepige, en læge er medvirkende.
En journalist opsnuser hvad der foregår i ”Kulissen” og får ved listighed skrevet en artikel i et mondænt blad. Også det udløser store reaktioner.
Undervejs får vi indblik i de ældre damers liv, og der udspiller sig rørende, lidt alvorlige, eftertænksomme – men mest sjove scener.
Teater som vi kender det fra slutningen af sidste århundrede, og med kendte ansigter i rollerne.
Varighed:
2 timer 10 min inkl. pause
Instruktør:
Ole Fortnix/Lizzi Kauffmann Lund
Spilleperiode:
4.11.22-25.11.22
Kr. 125,-
var prisen
bottom of page